Vaccination mod Livmoderhalskræft:

Piger som er født i 1996 eller senere

tilbydes vaccinen gratis som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram. Man skal være fyldt 12 år for at få vaccinen og tilbudet gælder til man er fyldt 18 år.

Vaccinen gives af 3 omgange; 2. vaccination gives 2 måneder efter den første og 3. vaccination gives 6 måneder efter den første vaccination.

Influenzavaccination:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre over 65 år eller personer, som i forvejen er svækkede, lader sig vaccinere imod influenza. Statens Serum Institut gør opmærksom på, at hvis ældre lader sig vaccinere, nedsætter de risikoen med 70 pct.

Influenzavaccinationen er gratis for ældre over 65 år, for visse kronisk syge patienter, uanset alder og efter en lægelig vurdering. Svært overvægtige med BMI over 40, gravide i 2. og 3. trimester samt for førtidstidspensionister.
Til øvrige patienter tilbyder vi vaccination for 250,-kr.

Ønsker du vaccination foretaget i forbindelse med en almindelige konsultation hos lægen, bedes du venligst sige, at du også gerne vil vaccineres, når du bestiller tid til konsultationen.
Kan du ikke pga helbredet komme til lægen kan vaccination foregå i dit eget hjem.

Vaccinationerne påbegyndes primo november måned og fortsætter til 15.1.